FC Barcelona må undvære karantæneramte Andreas “AC” Christensen i returopgøret mod Paris Saint-Germain, og det vil kunne mærkes, mener Xavi.
I den forgangne uge blev Andreas Christensen matchvinder, da FC Barcelona slog Paris Saint-Germain med 2-3 på udebane i kvartfinalerne i Champions League.
Returkampen bliver spillet i denne uge, men her kommer Barca til at undvære den danske stopper, som må sidde over med karantæne.
Og det vil kunne mærkes, mener FC Barcelona-cheftræner Xavi.
“Det vil være mærkbart, fordi der er øjeblikke i spillet, hvor du har brug for det ene eller det andet. Nøglen til sejr vil være at være et hold, der er støttende,” udtaler Xavi til Sport og tilføjer:
“Vi er nødt til at give alt, hvad vi har for at nå semifinalerne, uanset hvilke navne vi har med,” lyder det fra Barca-cheftræneren.
Opgøret mellem Barca og PSG fløjtes i gang tirsdag kl. 21.