Bayern München-cheftræner Thomas Tuchel fortæller, at hans forhold til Kylian Mbappé er godt, og at han ville cykle hen og hente ham til klubben.
Thomas Tuchel og Kylian Mbappé har en fælles fortid i Paris Saint-Germain, og tyskeren vil meget gerne have ham til Bayern München.
Det udtalte Bayern-cheftræneren i et interview med Channel Football Club, da han blev spurgt, hvad han ville sige til at få franskmanden til Bayern.
“Kylian er Kylian. Han er ekstraordinær og meget intelligent. Han ved, hvad han vil have. Ham og jeg har en god relation,” sagde Tuchel, der vil gøre meget for at hente ham.
“Jeg vil komme og hente ham på cykel, det er helt sikkert,” udtalte tyskeren med et grin og afrundede:
“Men jeg tror ikke, at det bliver en realitet,” lød det fra Thomas Tuchel.
Bayern München er allerede videre i Champions League efter de første fire kampe i gruppespillet.