Der var dømt engelsk dominans og en dramatisk finale, da den 16. udgave af Champions League fandt sted. CL-guide.dk tager dig med en tur i tidsmaskinen.
Der var lagt op til et brag af en finale på det enorme Luzhniki Stadium i Moskva, men små 9 måneder tidligere skulle en række mindre hold igennem de traditionelle kvalifikationsrunder til Champions League-gruppespillet.
Der var kun ét dansk hold repræsenteret ved det fine selskab, og det var FC København, som stødte til i 2. kvalifikationsrunde. Her mødte de danske mestre Beitar Jerusalem, og israelerne skulle vise sig at være en stor udfordring for FC København. Efter en smal 1-0 sejr i første kamp i Parken, endte kampen med samme cifre i Jerusalem, denne gang til Beitars fordel, og returkampen skulle derfor i forlænget spilletid. Her steppede den rutinerede svensker Marcus Allbäck op, og afgjorde kampen med en scoring i det 96. minut. Dermed var FC København videre til tredje og sidste kvalifikationsrunde inden gruppespillet, og denne gang var modstanderen SL Benfica.
Den portugisiske storklub blev som ventet for stor en mundfuld for københavnerne, som måtte se sig slået ud med smalle nederlag i begge kampe. Dermed røg FC København i UEFA Cup, mens Benfica var klar til det famøse gruppespil.
Dette gruppespil blev dog ikke uden skandinavisk deltagelse, da norske Rosenborg efter en god seedning og overkommelige lodtrækninger formåede at kvalificere sig blandt de sidste 32, efter at have slået finske Tampere United ud i sikker stil.
Ellers forløb kvalifikationsrunderne uden de store overraskelser, og hele Europas fineste selskab var dermed samlet i gruppespillet af Champions League. Den eneste traditionelle storklub som manglede, var Bayern München, som året inden havde skuffet i Bundesligaen med en 4. plads.
Gruppespil
Som det var tilfældet med kvalifikationsturneringen, bød gruppespillet ikke på nogen særlige overraskelser. Alle de store kanoner i europæisk fodbold var blandt de sidste 16, hvor blandt andre ”The Big Four” i England var med. Især Manchester United med en flyvende Cristiano Ronaldo i spidsen så stærke ud efter 5 sejre og 1 uafgjort i gruppe F. Englændernes portugisiske superstjerne var især ond ved sin gamle klub, Sporting Lissabon, som han blev matchvinder mod i begge kampe. Ronaldo scorede 5 gange i gruppespillet.
Andetsteds slog Liverpool rekorden for største sejr i Champions League, da de massakrerede Besiktas JK med 8-0 på Anfield Road. Trods en flot samlet målscore på hele 18-5 måtte Liverpool tage til takke med 2. pladsen i gruppe A, hvor FC Porto med mange smalle sejre fik flest point.
Slutspil
Hvor gruppespillet var overkommeligt for de fleste storklubber, blev fårene for alvor skillet fra bukkene i ottendedelsfinalerne. Real Madrid havde spillet hakkende i gruppespillet, og kom i store problemer mod AS Roma. Efter 1-2-nederlag både ude og hjemme måtte kongeklubben endnu engang se sig slået ud af Champions League i et tidligt stadie – en uheldig tendens for den traditionsrige klub i den gældende periode.
De engelske hold fortsatte til gengæld deres europæiske korstog, og i de fire holds sammenlagte otte kampe lukkede de blot ét mål ind. Det var lidt overraskende Manchester United som kom i størst problemer. De engelske mestre mødte franske Lyon, hvor især en sprudlende Karim Benzema skabte store problemer for det ellers solide forsvar. Efterfølgende forsøgte Sir Alex Ferguson adskillige gange at hente den unge angriber til Old Trafford, men franskmanden valgte som bekendt Real Madrid i sommeren 2009. Manchester United endte dog med at gå videre med 2-1 samlet.
På San Siro formåede Arsenal at slå de forsvarende mestre fra AC Milan ud med en 2-0-sejr. Det var en dramatisk afslutning, hvor Cesc Fabregas og Emanuel Adebayor sikrede sejren i kampens slutfase foran et skuffet, italiensk publikum.
I kvartfinalerne var der dømt drama for alle pengene, da Arsenal tørnede sammen med landsmændene fra Liverpool. Efter 1-1 på det nyåbnede Emirates Stadium i London, stod Arsenal i det 84. minut på Anfield til at gå videre ved stillingen 2-2, men sene mål af Steven Gerrard og Ryan Babel sikrede Liverpool adgang til semifinalerne.
FC Barcelona spillede sig relativt sikkert videre efter at have slået Schalke 04 1-0 både ud og hjemme efter scoringer fra Bojan Krkic og Yaya Toure. Dermed blev Barcelona det eneste ikke-engelske hold i semifinalerne.
Det var med hiv og slæb, at Chelsea slog de tyrkiske underdogs fra Fenerbaçhe ud. Avram Grants tropper tabte med 2-1 i tyrkernes heksekedel, men klarede at vinde 2-0 hjemme på Stamford Bridge.
Ligesom i gruppespillet tørnede Manchester United og AS Roma sammen i den sidste kvartfinale. Efter en sikker 2-0-sejr på Stadio Olimpico, stod den på cruise control for Manchester United på Old Trafford, og englænderne gik sikkert videre med 3-0 samlet.
Dermed var tre ud af de fire hold i semifinalerne engelske, og det ene opgør skulle stå mellem Liverpool og Chelsea. Efter 1-1 i ordinær tid i begge kampe måtte det hele afgøres i forlænget spilletid. Chelsea-koryfæerne Frank Lampard og Didier Drogba overflødiggjorde Ryan Babels sene scoring, og dermed var Chelsea klar til finalen.
I den anden semifinale var der lagt op til sprudlende offensiv fodbold, da FC Barcelona stod overfor Manchester United på Camp Nou. Forventninger om dette blev dog gjort til skamme, og det endte 0-0 i en taktisk affære, efter at Cristiano Ronaldo havde brændt et straffespark i starten af kampen. Det blev ikke meget anderledes i returopgøret på Old Trafford, men der blev scoret ét afgørende mål. Efter et kvarters spil modtog Paul Scholes bolden 25 meter fra mål, tæmmede bolden og smækkede den op i det lange målhjørne forbi en sagesløs Victor Valdes. Med dette drømmemål sendte ”The Ginger Prince” Manchester United til finalen i Moskva.
Finalen
I den hjemlige Premier League havde Manchester United slået Chelsea i titelkampen med 2 point, så der var lagt op til revanche, da de to engelske giganter indtog Luzhniki Stadium i Moksva den 21. maj 2008. Det var Sir Alex Fergusons seværdige offensiv mod Avram Grants solide defensiv på den regnvåde bane, som skulle vise sig at få en afgørende betydning. Det var 50-året for den frygtelige München-ulykke, som endte med at koste otte United-spillere livet i 1958. Chelsea stod foran muligheden for at vinde deres første Champions League-trofæ nogensinde, et højt proklameret mål hos ejer Roman Abramovic.
Det var to hold i stærkeste startopstilling med Cristiano Ronaldo og Didier Drogba som de funklende stjerner på de to hold. Ronaldo havde som kantspiller scoret surrealistiske 41 mål i sæsonen hidtil, og dermed slået George Bests rekord som mest scorende på positionen.
41 sæsonscoringer blev til 42 for Ronaldo, da han efter 26 minutters spil på fornemmeste vis headede et indlæg fra Wes Brown over i det lange hjørne og forbi Petr Cech. Målet åbnede finalen, da det tvang Chelsea frem af banen, og lige inden pausen fik London-klubben gevinst for deres anstrengelser. Et mislykket langskud fra Michael Essien endte lidt tilfældigt hos Frank Lampard, som uden de store problemer kunne sparke Chelsea på 1-1.
2. halvleg var tydeligvis præget af frygten for at tabe, men Chelsea var langt bedre med end i 1. halvleg. På trods af en stor chance til Essien og et stolpeskud fra Drogba endte den ordinære spilletid 1-1, og de to mandskaber kunne dermed se frem til 30 minutters ekstra fodbold at afslutte sæsonen på.
Den forlængede spilletid bød på flere gode chancer, og stemningen på Luzhniki var intens. Dramatikken nåede sit klimaks, da Didier Drogba efter lidt spillertumult stak Nemanja Vidic en lussing. Forseelsen blev takseret til et rødt kort af dommer Lubos Michel, og så skulle ivorianeren tidligt i bad. Manchester United formåede dog ikke at omsætte overtallet til mål, og så måtte Champions League-finalen 2008 afgøres i straffesparkskonkurrence.
Her var Cristiano Ronaldo centimeter fra at gå fra helt til skurk. Efter at begge hold havde scoret på deres to første spark, endte verdens bedste fodboldspiller anno 2008 med at brænde sit forsøg fra ellevemeterpletten. Det kiksede forsøg på at snyde Petr Cech resulterede i, at Chelsea-anfører John Terry ved femte spark havde muligheden for at vinde London-klubbens første Champions League-trofæ nogensinde. Terry gik til bolden, men gled på regnvåde bane sekundet inden han skulle sparke, og endte med at placere sit skud på stolpen til venstre for Edwin Van der Sar. Dermed var opgøret åbent igen, men ved syvende spark fik vi en vinder.
Chelseas Nicolas Anelka skulle score, men franskmandens forsøg blev reddet af Van der Sar, og dermed kunne Manchester United kalde sig vinder af Champions League 2007/2008. Det var tredje gang i klubbens historie, at De Røde Djævle kunne løfte pokalen med de store ører.