Manchester United-manager Erik ten Hag bekræfter, at brasilianske Antony kan komme i spil, når holdet møder Galatasaray i Champions League tirsdag aften.
Antony har ikke været på banen for Manchester United, siden holdet for nogle uger siden tabte med 3-1 til Arsenal.
Den brasilianske kantspiller fik orlov på ubestemt tid som følge af anklager om vold, som hans ekskæreste har fremsat imod ham.
For nylig oplyste United dog, at Antony er tilbage på lige fod med resten af truppen, og han kan komme i spil tirsdag.
Erik ten Hag fortæller således, at offensivspilleren kan komme i spil, når United møder Galatasaray i Champions League.
“Antony er i overvejelserne (til kampen mod Galatasaray, red.), men han havde sin første holdtræning i går (søndag, red.), så vi må vente og se,” udtaler manageren til Manchester Evening News.
“Vi har en sidste træning, og derefter træffer vi en beslutning,” lyder det fra Erik ten Hag.
Opgøret mellem United og Galatasaray fløjtes i gang tirsdag aften kl. 21 dansk tid.