FC København tabte 3-2 hjemme mod Bayer Leverkusen i aftes. Nu viser statistikken, at FCK får mere end svært ved at avancere.
FC København og Bayer Leverkusen mødtes i aftes i den første af to playoff-kampe til Champions League-gruppespillet.
Leverkusen endte med at vinde kampen med 3-2, og dermed skal FCK som minimum score to mål på BayArena på onsdag i næste uge.
Hvis man kigger i statistikbøgerne, så får københavnerne det vanskeligt.
I alt er 94 kampe endt med 2-3, og her er det kun sket, at det tabende holdt har avanceret tre gange.
De tre 2-3-kampe:
1994/1995: OB vendte deres 2-3-nederlag hjemme til en samlet sejr med 2-0 over Real Madrid på udebane.
2005/2006: Banants Yerevan vandt samlet mod Lokomotivi Tbilisi.
2009/2010: FC Zürich slog Maribor ud.
Danske avancementer i europæisk fodbold efter nederlag i første kamp:
September 1993: FC København tabte med 0-3 mod Linfield. Returkampen blev dog vundet med 4-0.
1994/1995: Føromtalte kamp, hvor OB vendte deres 2-3-nederlag hjemme til en samlet sejr med 2-0 over Real Madrid på udebane.
Oktober 2001: Brøndby led et nederlag på 3-1 mod Varteks, men i returmødet vandt danskerne med hele 5-0.
Brøndby har også gjort det en anden gang, da de med 1-3 mod tyske Karlsruher skulle score fire gange. Det gjorde de ikke. De scorede fem gange, da de vandt med hele 5-0.
August 2002: FC Midtjylland fik vendt et nederlag på 0-2 til 3-2 samlet mod Pobeda Prilep, da de vandt 3-0 i returmødet.