De spanske mestre fra Real Madrid gik onsdag aften videre til Champions League-finalen, efter de vandt med 3-1 over Manchester City på hjemmebane.
I sidste uge var Carlo Ancelotti og Real Madrid på besøg hos Manchester City, hvor de måtte se sig slået med 4-3 efter en spektakulær og chancerig kamp.
Onsdag aften tørnede topklubberne så sammen i returopgøret, som indledningsvis var en noget mere defensiv og taktisk affære.
Derfor stod det 0-0 ved pausen og et godt stykke ind i anden halvleg, før Riyad Mahrez bragte gæsterne foran med 1-0.
Dermed lignede det en samlet sejr til englænderne, men sådan ville den brasilianske Real-komet Rodrygo det ikke.
Offensivspilleren scorede således to gange efter sin indskiftning, og målene faldt efter henholdsvis 90 og 91 minutters spil.
Mandskaberne måtte derfor ud i forlænget spilletid for at afgøre løjerne, og her blev Karim Benzema den helt store helt med en straffesparksscoring.
Real Madrid sikrede sig dermed en samlet sejr på 6-5, og de skal nu møde Liverpool i Champions League-finalen den 28. maj.