Dette års Champions League er i fuld gang, og i den kommende uge fortsætter ottendedelsfinalerne, hvor de sidste otte mandskaber skal findes.
Tirsdag aften genoptages ottendedelsfinalerne i Champions League, efter de resterende mandskaber for et par uger siden spillede den første af de to kampe.
16 hold skal skæres ned til bare otte, så kvartfinalisterne kan blive klar til de næste to opgør, der er planlagt til at blive spillet i starten af april.
Resultaterne fra den første ottendedelsfinale ser således ud:
Benfica 2-2 Ajax
Atletico Madrid 1-1 Manchester United
Villarreal 1-1 Juventus
Chelsea 2-0 Lille
Inter 0-2 Liverpool
FC Salzburg 1-1 Bayern München
Sporting CP 0-5 Manchester City
Paris Saint-Germain 1-0 Real Madrid
Dermed går blandt andre Chelsea, der er de forsvarende vindere af den prestigefyldte turneringer, ind til 2. runde af ottendedelsfinalerne med et godt udgangspunkt.
Det engelske storhold råder over den danske landsholdsspiller Andreas Christensen, som dog ser ud til at forlade London-klubben efter denne sæson.