Arsenal tabte lørdag med 1-0 til Newcastle, og efter kampen mente en meget frustreret Mikel Arteta, at hans mandskab fortjente at tabe kampen.
Det kører ikke på skinner for Arsenal i øjeblikket.
Efter et 1-0-nederlag til Newcastle lørdag eftermiddag står holdet uden sejr for tredje Premier League-kamp i træk, og det frustrerer manager Mikel Arteta.
“Vi fortjente at tabe,” sagde Arteta til BBC efter nederlaget og fortsatte:
“Jeg synes, vi startede rigtig godt og var virkelig dominerende. Vi forsvarede ikke feltet godt nok. Kredit til dem. De scorede et flot mål efter en god aflevering,” sagde spanieren.
“Efter målet ændrede kampen sig, og vi begyndte at spille en anden type kamp. Vi var nødt til at tilpasse sig, og det gjorde vi ikke godt nok. Jeg er meget frustreret,” udtalte Arteta.
Arsenal skal i aktion i Champions League onsdag aften, hvor man tørner sammen med Inter på udebane.