Massimiliano Allegri bliver fyret i Juventus, hvis den italienske storklub ikke formår at kvalificere sig til Champions League. Det skriver Tuttosport.
Juventus indtager i skrivende stund en 3. plads i Serie A, hvor man har været inde i en skuffende stime på det seneste.
Holdet har således kun vundet en enkelt ud af de seneste fem kampe, og det betyder, at man er i fare for ikke at kvalificere sig til Champions League.
Og det kan ende med at få konsekvenser for cheftræner Massimiliano Allegri.
Tuttosport skriver således, at Allegri meget vel kan få sparket, hvis man ikke lykkes med at komme i Champions League.
Juventus missede denne sæsons udgave af turneringen, og det vil storklubbens ledelse ikke risikere igen.
Derfor bliver de næste to kampe mod Fiorentina og Torino FC meget vigtige for Allegris fremtid, lyder meldingen.
Juve har høstet 59 point efter 30 kampe i Serie A.