Portugal-landstræner Roberto Martínez roser Cristiano Ronaldo for, at han spillede bolden på tværs til Bruno Fernandes frem for at afslutte selv.
Cristiano Ronaldo har en lang og glorværdig Champions League-karriere bag sig, hvor han har vundet adskillige titler og slået en række rekorder.
Lige nu er det tidligere Real Madrid-ikon til EM med Portugal, og her får han ros for, at han var uselvisk i holdet 3-0-sejr over Tyrkiet.
I stedet for selv at komme på måltavlen afleverede Ronaldo bolden til Bruno Fernandes, og det vakte glæde hos Roberto Martínez.
“Vi så noget ekstraordinært. Alene med målmanden gav han bolden til Bruno Fernandes,” siger den portugisiske landstræner til UEFA og fortsætter:
“Det er et eksempel, der skal vises på alle akademier i Portugal og resten af verden. Det viser, at holdet er det vigtigste,” lyder det fra Martínez.
Cristiano Ronaldo har vundet Champions League fem gange i alt.