Superliga-topklubben FC Midtjylland kan tage et vigtigt skridt i jagten på Champions League-gruppespillet tirsdag aften, når returopgøret mod Larnaca venter.
I denne uge tog FC Midtjylland hul på kvalifikationen til Champions League, da de tirsdag tog imod cypriotiske Larcana på hjemmebane.
Her blev det dog kun til et skuffende 1-1-resultat, og der venter derfor midtjyderne et vigtigt opgør på tirsdag, hvor returkampen skal afvikles.
FCM skal vinde opgøret for at gå videre til næste runde af Champions League-kvalifikationen, hvor også FC København indtræder.
Med en sejr vil man desuden sikre sig europæisk gruppespil for tredje sæson i træk, da man vil være garanteret minimum Europa League-gruppespillet.
FC Midtjylland annoncerede desuden lørdag, at Pione Sisto er tilbage i førsteholdstruppen, og han er derfor i spil til den afgørende kamp mod Larcana.
Ulvene var senest i aktion fredag aften, hvor man led et forsmædeligt 1-3-nederlag på hjemmebane til Silkeborg IF.