Tirsdag aften tog FC København imod de tyrkiske mestre fra Trabzonspor i Champions League-kvalifikationen, og det endte med en 2-1-sejr til Løverne.
FC København er et skridt tættere på at kvalificere sig til Champions League, efter de tirsdag aften vandt det første af to opgør over tyrkiske Trabzonspor.
Værterne kom bedst fra start, og efter blot otte minutters spil kunne Viktor Claesson bringe FCK foran med 1-0.
Den føring holdt frem til pausefløjtet, og kort inde i 2. halvleg blev den udbygget af Lukas Lerager, der efter oplæg af Denis Vavro gjorde det til 2-0.
Gæsterne fik dog reduceret til 2-1 med omtrent ti minutter igen, men nogen udligning blev det ikke til.
Dermed går FCF ind til returopgøret med et fornuftigt udgangspunkt, som de skal forsøge at udnytte på deres vej mod Champions League-gruppespillet.
Trabzonspor havde både Andreas Cornelius og Jens Stryger Larsen i startopstillingen til tirsdagens opgør.