Bayern München har ikke vundet i tre kampe i træk, men Thomas Müller er ikke bekymret over det. Tyskeren nyder tværtimod krisen, fortæller han.
Efter weekendens 3-3-kamp mod Eintracht Frankfurt er Bayern München nu oppe på tre kampe i træk uden sejr.
Men det går ikke profilen Thomas Müller det mindste på, for han nyder faktisk krisen, siger han.
“Frankfurts keeper havde en fremragende dag,” udtaler Müller indledende til Kicker om Kevin Trapp, før han uddyber:
“Jeg var på banen i lang tid, og det var en fornøjelse, hvordan vi begrænsede modstanderen, og selv havde chancer til at score flere mål. Følelsen er enestående. Som Frankfurt-spiller havde jeg have hejst det hvide flag,” siger Bayern-stjernen.
“Frankfurt kunne maksimalt score fire mål med deres chancer. De laver tre, fordi de har klassen. Alligevel skal vi vinde denne kamp. Hvis vi spiller den 15 gange, så vinder vi 13 af opgørene,” forklarer Müller.
“Vi har ikke vundet tre kampe i streg. Jeg nyder virkelig at være i denne krise,” lyder det fra angriberen.
Bayerns næste modstander i Champions League er FC Barcelona på udebane.