Der bliver kun spillet én enkelt kamp på det gamle stadion i den tyske hovedstad. Til gengæld er det turneringens største opgør, der udspiller sig 6. juni 2015. Nemlig duellen om trofæet. Den store finale.
Fakta:
Fulde navn: Das Olympiastadion Berlin
Hjemmebane for: Herta BSC
Adresse: Olympischer Platz 3, 14053 Berlin, Tyskland
Kapacitet: 74.244
Åbnede: 1. august 1936
241 days, 22 hours, 49 minutes, 14 seconds… Nedtællingen til denne sæsons finale er allerede i fuld gang på finalestadionets hjemmeside. Det er første gang, det olympiske bygningsværk lægger græs til en Champions League-finale, men det betyder ikke, at stedet er grøn, når det kommer til finaler og store sportsbegivenheder.
Hitlers hjemmebane
Det olympiske stadion i Berlin er en del af det olympiske kompleks, der blev bygget som en del af Hitlers Tredje Riges værtsskab af sommerlegene i 1936. Det var blandt andet i den ovale konstruktion, at en af sportshistoriens mere kontroversielle episoder skulle have fundet sted, da den amerikanske løber Jesse Owens sprintede sig til fire guldmedaljer.
Med Olympiastadion som centrum for den intense nazi-kampagne for arisk suverænitet var Owens magtdemonstration en torn i øjet på den tyske hærfører, og derfor skulle han eftersigende have set stort på den olympiske ånd og udvandrede fra medaljeoverrækkelsen, så amerikaneren ikke fik den hyldest, hans bedrift ellers kunne berettige.
I modsætning til det meste af Tyskland undslap den olympiske park for voldsomme ødelæggelser, og derfor blev det også et hovedkvarter for den britiske besættelsesmagt, der sammen med russerne, franskmændene og amerikanerne rådede over hver deres del af den tyske hovedstad efter verdenskrigen.
Voksende popularitet
Selvom briterne havde hovedkvarter helt op til 1994, såblev læderkuglen stadig trillet påstadion. Fra 1963, da Bundesligaen blev formet, flyttede hovedstadsklubben Herta Berlin ind på Olympiastadion, hvor de har boet lige siden.
Første store event siden olympiaden var verdensmesterskaberne i 1974, hvor Vesttyskland var værter. Holdet spillede sine puljekampe i Berlin, mens de vandt finalen i München.
Herefter gik der småti år, før station blev tilbagevendende vært for finalerne i den tyske pokalturnering. En tradition, der har stået lige siden.
Foruden i 1974 har landsholdet været en flittig gæst i Berlin. Mindst 30 opgør er blevet spillet her, og det er en del i det store land. Til sammenligning har det olympiske stadion i München lagt græs til under 15 kampe.
Væk med historien?
Efter sammenlægningen af de to tyske lande blev det heftigt diskuteret, hvorvidt Olympiastadion skulle rives ned. Forfald og nazisymbol var nogle af argumenterne for en mulig nedrivning, mens andre stemte for en renovering.
Planerne tog for alvor fat, da Tyskland fik tildelt VM i 2006, og derfor endte det med en omfattende renovering af “Hitlers”stadion. Efter blandt andet nyt tag og en ændring i konstruktionen mellem bane og tribuner stod stadion klar til at modtage verdens største fodboldfest.
Fra Usain til CL-finale
Med en god gammeldags atletikring, der omkranser banen, var det ikke overraskende, at hovedstadsstadionet kunne præsentere verdensmesterskaberne i atletik i 2009. Denne gang hed springerkongen ikke Jesse Owens men Usain Bolt, og den jamaicanske stjerne tonsede sig da ogsåtil både guld og verdensrekorder på 100- og 200-meteren.
Ogsåamerikansk fodbold, baseball, rugby og langt mere har optrådt på samme græstæppe, som 6. juni 2015 bliver verdens centrum i et par timer, når Champions League-finalen skal afgøres.
Champions League-finalen bliver endnu en stor sportsbegivenhed, som Olympiastadion i Berlin kan være stolt af at have været vært for.
Selvom stadionets opståen er direkte linket til en af verdenshistoriens mest forhadte mennesker og ideologier, så har rekonstruktioner og adskillige store begivenheder hjulpet komplekset med at smide de nazistiske associationer væk og udskifte dem med en stor og stolt sportshistorie, der kulminerer 6. juni, når de to, endnu ukendte, finalehold krydser klinger på det tyske græs.