FC Barcelona skal bestræbe sig på at forsvare deres 2-1-sejr over Manchester City, når holdene mødes i deres andet opgør i 1/8-finalerne.
FC Barcelona viste takter fra deres tidligere storhedstid, da de slog Manchester City med 2-1 i det første møde, der fandt sted i Manchester.
Luis Suarez sørgede for de to scoringer i det 16. og 30. minut. Sergio Agüero fik reduceret efter 68 minutters spil.
Samtidig er det også værd at påpege, at Lionel Messi kunne have bragt catalanerne foran med 3-1 i de døende sekunder. Men den argentinske troldmand brændte straffesparket mod Joe Hart.
Fokus på holdene:
FC Barcelona:
Inden FC Barcelona mødte Manchester City i parternes første møde i 1/8-finalerne, havde de tabt 1-0 til Malaga på hjemmebane. Men catalanerne havde lagt nederlaget bag sig, og de leverede en ganske flot figur mod City, hvor deres tidligere tika-taka viste sig i større momenter.
Efter 2-1-sejren over Manchester City har FC Barcelona hentet maksimumpoint i deres tre seneste ligakampe. De har også hentet en 3-1-sejr over Villarreal i pokalturneringen. Så det er et mandskab, der igen har fundet vinder-opskriften frem.
Manchester City:
Manchester City havde utvivlsomt forventet, at gøre en bedre figur, da FC Barcelona stod overfor dem i parternes første kamp.
Manchester City virkede dog til at mangle den afgørende skarphed. Et rødt kort til Clichy efter 74 minutter gjorde naturligvis heller ikke arbejdsbetingelserne bedre. Men som tidligere nævnt holdt Joe Hart altså chancerne for videre avancement intakt, da han reddede Lionel Messis straffesparksforsøg i de døende sekunder.
Siden nederlaget til Barca, har Manchester City tabt to kampe og vundet en enkelt i Premier League. De tabte 2-1 til Liverpool, vandt 2-0 over Leicester og tabte senest 1-0 til Burnley.
Fakta:
– FC Barcelona har kun tabt en kamp mod en engelsk modstander på Camp Nou i 28 kampe.
– FC Barcelona har vundet deres tre hidtidige Champions League-kampe mod Manchester City. Sammenlagt har Barca vundet 6-2.
– FC Barcelona har vundet deres sidste fem Champions League-kampe i træk.
– Manchester City har tabt tre af deres sidste fire kampe.
– Manchester Citys keeper Joe Hart har præsteret 24 redninger i Europa i denne sæson. Han har et snit på 3,4 redninger per kamp. Den engelske landsholdskeeper har dog også lukket et mål ind per kamp.
– FC Barcelona og Manchester City har mødt hinanden tre gange tidligere. FC Barcelona vandt først 2-0 over City i 1/8-finalerne sidste år. I returkampen vandt de 2-1. Og senest vandt FC Barcelona så igen 2-1, da parterne mødtes i det første opgør i 1/8-finalerne i år.
Seneste nyt om holdene:
FC Barcelona:
Værterne må se bort fra Busquets og Vermaelen, der begge er ude med skader. Ellers meldes resten af truppen til Luis Enriques fulde rådighed.
Manchester City:
Manchester City har ikke nogle spillere ude med skader. Derimod har Clichy karantæne, efter at han fik rødt kort som følge af to gule kort i den sidste kamp.
Hold øje med:
Lionel Messi – FC Barcelona:
Der er efterhånden unødvendigt, at præsentere Lionel Messi, men han er naturligvis FC Barcelonas største stjerne. Han er manden, der kan skabe magi på egen hånd og afgøre kampene.
Han har stået bag otte scoringer denne Champions League-sæson hidtil. Samtidig har han præsteret 13 skud inden for målrammen.
Sergio Agüero – Manchester City:
På modsatte hold bliver det højst sandsynligt Sergio Agüero, der skal levere det ekstra, hvis City skal avancere til kvartfinalerne.
Agüero har scoret seks gange, mens han står noteret for otte målchancer inden for rammen.
Kommentarer inden kampen:
FC Barcelonas cheftræner Luis Enrique:
“Det er kun en kamp i vores hoveder og det er kampen mod City. Vi tænker ikke på El Clasico. Vores mål er at vinde og spille bedre end vores modstandere. En plads i næste runde er på spil. Du spiller hele sæsonen for disse kampe, og det er derfor, at presserummet er fyldt i dag. Jeg tror ikke, at City er fysisk trætte overhovedet. Jeg er sikker på, at de vil kæmpe for at kvalificere sig til næste runde. Vi tager ikke noget for givet, og denne kamp er meget vigtig,” fortæller FC Barcelonas cheftræner Luis Enrique til UEFA’s hjemmeside.
Manchester Citys manager Manuel Pellegrini:
“Vi har brug for at spille som vi gjorde i anden halvdel af den første kamp. Barcelona kontrollerede det meste af spillet i første halvleg, men i anden halvleg havde vi chancer. Vi er nødt til at holde bolden, når vi får kontrol over det. Vi ønsker at give Barcelona problemer og genvinde bolden, når vi har muligheden. Det er vigtigt for os at bevise, at vi er et af de bedste hold i Europa ved at slå FC Barcelona. Vi skal stræbe efter at vinde,” forklarer Manchester Citys manager Manuel Pellegrini til UEFA’s hjemmeside.
Odds på kampen (bet365):
1 × 2: 1.40 | 5.50 | 8.00
Begge hold scorer ja/nej: 1.57 | 2.25
Vinder 1. halvleg: 1.72 | 2.87 | 6.50
U/O 2.5 mål: 1.40 | 2.87
O/U 5.5 kort i kampen: 2.00 | 1.72
O/U 10 hjørnespark: 2.25 | 1.83
Lionel Messi scorer i kampen / første mål: 1.61 | 4.00
Neymar scorer i kampen / første mål: 2.00 | 5.50
Luis Suarez scorer i kampen / første mål: 2.00 | 5.50
Sergio Agüero scorer i kampen / første mål: 2.87 | 8.50
Edin Dzeko scorer i kampen / første mål: 3.50 | 11.00
Forventede startopstillinger:
FC Barcelona:
Ter Stegen
Alves – Piqué – Mascherano – Alba
Rakitić – Xavi – Iniesta
Messi – Suárez – Neymar
Manchester City:
Hart
Zabaleta – Kompany – Demichelis – Kolarov
Fernando – Fernandinho
Milner – Touré – Silva
Agüero
Bud på kampens resultat:
FC Barcelona 3-1 Manchester City
FC Barcelona er spillemæssigt i storform for tiden. Manchester City kommer med et overraskende nederlag til Burnley i bagagen. Barca har sandsynligvis det ekstra gear, der kræves i disse kampe. Derfor tror jeg på en 3-1-sejr til FC Barcelona. Messi kunne godt score to, Suarez en enkelt, mens Agüero nok er manden med målet for City.
Praktisk information:
Kampens dommer: Gianluca Rocchi (Italien)
Stadion: Camp Nou – Barcelona
Spille-tidspunkt: 18. marts 2015, klokken 20:45.
Vises på: TV3 + & Viaplay.dk.