I tirsdagens tidlige kamp tager CSKA Moskva imod Manchester City. Ingen af holdene har endnu hentet en sejr i gruppe E.
Hverken værterne CSKA Moskva eller gæsterne Manchester City har oplevet at få en sejr i denne sæsons gruppespil.
Derfor er tirsdagens kamp særligt vigtig for klubberne. Begge hold har kun formået at score et enkelt mål hver i gruppespillet.
Fokus på holdene:
CSKA Moskva:
CSKA Moskva fik en utroligt dårlig start på gruppespillet, da de led et ydmygende 5-1-nederlag til AS Roma.
I anden spillerunde mødte holdet Bayern München, men her var nederlaget væsentligt mindre. Thomas Müller scorede i det 22. minut for Bayern, og så blev der ikke scoret mere i opgøret.
Derfor jagter holdet stadig deres første point i CL-gruppespillet.
Manchester City:
Manchester City åbnede også med et nederlag. Det skete, da de mødte Bayern München. Tyskerne vandt 1-0 på et mål af Boateng i overtiden.
I anden runde ventede italienske AS Roma, som var kommet godt fra start med en 5-1-sejr over CSKA Moskva.
Manchester City fik en drømmestart i dette opgør, da Sergio Agüero bragte englænderne foran på straffespark efter fire minutter.
Men i det 23. minut fik Francesco Totti scoret til 1-1, hvilket også blev kampens slutresultat.
Det betyder, at Man. City også fortsat sukker efter en sejr i gruppespillet, mens de endnu blot har et enkelt point i det samlede regnskab.
Fakta:
– CSKA Moskva har kun vundet én af deres sidste seks hjemmekampe i Champions League.
– Manchester City havde aldrig mødt et russisk hold, før de mødte CSKA Moskva i sidste sæsons Champions League.
– De to holds tidligere møder er endt henholdsvis 2-1 og 5-2 i Manchester Citys favør.
– Med de to sidste kampe in mente har Manchester City aldrig tabt til et russisk mandskab.
– Begge hold har endnu ikke sejret i dette gruppespil.
Seneste nyt om holdene:
CSKA Moskva:
Hjemmeholdet må undvære Elm, Panchenko og Vitinko, der alle er ude med skader. Derudover meldes Doumbia og Mario Fernandes som tvivlsomme.
Foruden disse spillere, må russerne med garanti undvære Dzagoev og Wernbloom, som begge har karantæne.
Manchester City:
Gæsterne fra Manchester må muligvis undvære Lampard, Mangala og Nasri. De meldes alle tvivlsomme. City har dog ikke nogle spillere i karantæne.
Hold øje med:
CSKA Moskva – Musa:
CSKA Moskvas helt store profil er Musa. Han scorede i første spillerunde mod AS Roma, og det er sandsynligvis manden, der skal sende bolden i netmaskerne.
Manchester City – Agüero:
Sergio Agüero er brandvarm for Manchester City i Premier League, og det er nok også argentineren, som hjemmeholdet skal holde et vågent øje med.
Forventede startopstillinger:
CSKA Moskva (4-5-1):
Akinfeev
Fernandes – V. Berezutski – Ignashevich – Schennikov
A. Berezutski – Tošić – Natcho – Eremenko – Milanov
Musa
Manchester City (4-3-3):
Hart
Zabaleta – Kompany – Mangala – Kolarov
Fernando – Fernandinho – Touré
Silva – Agüero – Milner
Bud på kampens resultat:
CSKA Moskva – Manchester City 0-2
Manchester City vil utvivlsomt være sultne efter de første tre point i dette års gruppespil. Derfor tror jeg også, at der falder et mål tidligt i første halvleg.
Mens det næste mål nok sættes ind midt i anden halvleg. Jeg tror samtidig på, at Sergio Agüero sætter begge scoringer ind. Han har varme målstøvler for tiden, og det udnytter han tidligt tirsdag aften.
Manchester City vinder altså 2-0.
Praktisk information:
Kampens dommer: István Vad (Ungarn)
Stadion: Arena Khimki, Khimki
Spille-tidspunkt: 21. oktober klokken 18:00.
Vises på: TV3 Sport 1 og Viaplay.dk.