Kriseramte Borussia Dortmund skal i gruppespillets sidste runde forsøge at sikre førstepladsen, mens gæsterne fra Anderlecht kun har æren at spille for.
De guldklædte tyskere skal hjemme på Signal Iduna Park følge op på 1-0 sejren mod Hoffenheim i weekenden. Anderlecht har derimod udspillet sin rolle i dette års Champions League, men kan dog trøste sig med at skulle spille Europa League efter nytår.
Fokus på holdene:
Dortmund:
Jürgen Klopps mandskab kravlede med weekendens sejr op over nedrykningsstregen, og vil tirsdag aften gøre alt for at få en sejr, og en smule arbejdsro i det vesttyske.
Anderledes flydende er det dog gået i Champions League, hvor man hidtil har snuppet fire sejre, og blot tabt en enkelt. Forklaringen skal findes i, at Dortmund har mere plads til at udnytte deres hurtige frontspillere, som er i stand til at slå giftige kontraangreb i højt tempo.
Anderlecht skal dog besejres, hvis førstepladsen skal sikres foran Arsenal, som spiller imod tyrkiske Galatasaray.
Anderlecht:
Den belgiske storklub har ligesom Dortmund været noget ustabile på den hjemlige scene. Klubben er nummer 3 efter Club Brügge og Kortrijk. Selvom Anderlecht blot har lidt tre nederlag, så er et hav af uafgjorte skylden til, at skyld i den skuffende tredjeplads.
Besnik Hasis tropper må dog være ovenud tilfredse med gruppe D’s udfald. Belgierne var på forhånd spået en sikker sidsteplads i en svær gruppe. Den tvivlsomme ære er i stedet tilfaldet Galatasaray, som har været alt andet end imponerende.
Fakta:
– For første gang i Bundesliga-historien har Dortmund tabt otte ude af de første tretten opgør
– Dortmund har vundet syv af deres sidste otte opgør i gruppespillet på hjemmebane
– Tyskerne er med i deres syvende Champions League
– Anderlecht er ubesejret i deres udebanekampe indtil videre(1-1 mod Galatasaray og 3-3 mod Arsenal)
– Anderlecht sluttede på en fjerdeplads i sidste sæsons Champions League.
Seneste nyt om holdene:
Dortmund:
– Dortmunds skadesproblemer er lettet en smule af, da hele fire spillere er klar igen. Der er tale om Mats Hummels, Sokratis Papastathopoulos, Jakub Błaszczykowski og Nuri Sahin.
– Desværre må tyskerne undvære stjernen Marco Reus
Anderlecht:
– Matias Suárez er med sikkerhed ude med en knæskade. Derudover må Anderlecht undvære Bram Nuytinck, der er ukampdygtig efter en tåskade han pådrog sig i starten af sæsonen.
– Til gengæld er Fabrice N’Sakala tilbage efter en knæskade.
Hold øje med:
Dortmund – Henrik Mkhitaryan: Den armenske offensivspiller skal i Marco Reus’ fravær orkestrere det tyske angreb. Mkhitaryan er nøglen til at knække et forventeligt defensivt Anderlecht-mandskab.
Andelecht – Aleksandar Mitrovic: Med otte mål i Jupiler Ligaen er han Anderlechts topscorer, og hvis belgierne skal gøre sig nogen forhåbninger om at få et godt resultat fra Signal Iduna Park, så skal Mitrovic udnytte de enkelte chancer der opstår.
Forventede startopstillinger:
Dortmund:
Weidenfeller
Piszczek – Subotic – Hummels – Durm
Bender –Kehl
Mkhitaryan – Kagawa – Immobile
Aubameyang
Anderlecht:
Proto
Vanden Borre- Mbemba – Deschacht – Acheampong
Defour – Tielemans
Najar – Praet – Conte
Mitrovic
Bud på kampens resultat:
Borussia Dortmund – RSC Anderlecht 2-0
I europæisk sammenhæng plejer Dortmund at være uovervindelige hjemme på Signal Iduna Park. Derfor snupper tyskerne også en stensikker 2-0 sejr mod et Anderlecht-hold, der ikke har noget at spille for.
Praktisk information:
Kampens dommer: Alberto Undiano Mallenco(Spanien)
Stadion: Signal Iduna Park
Spilletidspunkt: Tirsdag d. 9 december, 20:45
Vises på: https://www.cl-guide.dk/go/viaplay