Champions League-gruppespillets 2. runde blev afviklet i denne uge, hvor holdene var i aktion tirsdag og onsdag. Læs små referater til kampene her.
Tirsdagens kampe:
Gruppe E:
CSKA Moskva 0-1 Tottenham
Tottenham og CSKA Moskva jagtede deres første sejr i gruppespillet, og gæsterne fik, hvad de kom efter.
71 minutter inde i opgøret kunne Son Heung-Min i storform score kampens enlige mål efter assist af Lamela.
Tottenham har nu tre point, mens CSKA har et point efter to kampe.
AS Monaco 1-1 Bayer Leverkusen
I den anden kamp i gruppen skulle Monaco op imod Leverkusen. Det var tyskerne, der kom bedst ind i kampen med flest målforsøg i første halvleg.
Stillingen var dog 0-0 ved pausen. I anden halvleg scorede Chicharito efter 74 minutter.
Men dybt inde i kampens overtid fik Monaco udlignet. Glik scorede til 1-1, som blev kampens slutresultat.
Monaco fører gruppe E med fire point, mens Leverkusen må tage til takke med en foreløbig tredjepladsen med to point på kontoen.
Gruppe F:
Dortmund 2-2 Real Madrid
Dortmund fik hjemme besøg af Real Madrid, og 17 minutter inde i kampen kom gæsterne foran. Cristiano Ronaldo scorede efter et oplæg af Bale.
I det 43. minut fik Aubameyang dog udlignet, da Keylor Navas boksede dårligt væk, og bolden endte i kroppen på Varane, som uheldigt for gæsterne sendte bolden mod eget mål. Aubameyang opsnappede den løse bold og lagde den i nettet til 1-1.
I anden halvleg fik Varane gjort skaden god igen, da han scorede i Dortmund-målet til 2-1 til gæsterne efter 68 minutters spil.
Med tre minutter tilbage fik hjemmeholdet dog sikret sig et vitalt point, da indskiftede André Schurrle udlignede med et resolut hug efter assist af Pulisic.
2-2 blev kampen og holdene ligger begge på fire point efter to runder, men Dortmund fører gruppen, grundet en bedre målscorer med 8-2 kontra 4-3.
Sporting Lissabon 2-0 Legia
I den anden kamp i gruppen tog Sporting Lissabon hjemme imod Legia. Ruiz scorede for værterne efter 28 minutter, mens Dost fik udbygget føringen efter 37 minutters spil.
Der blev ikke scoret mere i kampen, og dermed sikrede portugiserne sig tre vigtige point. De ligger nu på tredjepladsen med tre point. Legia ligger sidst med 0 point og en målscorer på 0-8.
Gruppe G:
FC København 4-0 Club Brügge
FC København skulle følge op på en fin første kamp mod FC Porto. Denne gang galt det Club Brügge hjemme. Værterne var favoritter til opgøret, men at de ville bombe belgierne i sænk havde de færreste nok regnet med.
Der blev ikke scoret i første halvleg, men så tog løverne ellers fat i anden halvleg.
I det 53. minut scorede gæsternes Denswil selvmål efter et hårdt, fladt indlæg af Peter Ankersen.
I det 61. minut fik FCK et straffespark, da dommeren vurderede, at en Club Brügge-forsvarer lavede farligt spil mod Santander, der kastede sig ind i en nærkamp.
Augustinsson skulle sparke straffesparket, men uheldigt for FCK, så snuppede målmand Butelle skuddet.
Tre minutter senere var han dog chanceløs, da Thomas Delaney bankede bolden i netmaskerne fra 29 meters afstand med en flot flugter helt oppe i højre målhjørne.
Fem minutter senere ville Santander også være med. Han udbyggede føringen til 3-0.
I kampens døende sekunder, fik Mathias Zanka Jørgensen også scoret. Han lukkede og slukkede festen med 4-0-målet.
Augustinsson fik desuden rådet bod på det brændte straffespark, eftersom han lagde op til de to sidste mål.
FC København ligger nu på andenpladsen i gruppe G med fire point efter to spillerunder. Club Brügge ligger på sidstepladsen med 8 point og en målscorer på 0-7.
Leicester 1-0 FC Porto
I det andet opgør i gruppen hentede Leicester en pligtsejr mod FC Porto. Slimani scorede efter 25 minutter efter assist af Mahrez.
Selvom Porto havde otte målforsøg i anden halvleg mod Leicesters tre, så blev der ikke scoret mere i opgøret.
Leicester topper gruppen med seks point efter to spillerunder. FC Porto ligger på tredjepladsen med et point.
Gruppe H:
Dinamo Zagreb 0-4 Juventus
Gæsterne fra Torino var favoritter, og Juventus levede op til favorit-værdigheden.
Kampen var 24 minutter gammel, da Pjanic scorede til 1-0. Higuain fordoblede føringen i det 31. minut.
Efter 57 minutter scorede Dybala til 3-0, mens Alves lukkede festen i det 85. minut med målet til 4-0.
Juventus ligger nu på førstepladsen med fire point efter to runder. Zagreb ligger på sidstepladsen med 0 point og en målscorer på 0-7.
Sevilla 1-0 Lyon
I den anden kamp i gruppen tørnede Sevilla og Lyon sammen. Efter en nulløsning i første halvleg, så kom der et enkelt mål i anden halvleg.
Ben Yedder scorede til 1-0 i det 53. minut. Sevillas Vietto havde dog muligheden for at fordoble føringen efter 69 minutter, men han brændte straffespark.
Sevilla ligger nummer 2 med 4 point, Lyon ligger nummer 3 med 3 point.
Onsdagens kampe:
Gruppe A:
Ludogorets 1-3 Paris Saint-Germain
Ludogorets var værter, da Paris Saint-Germain kom på besøg. Hjemmeholdet viste dog ingen gæstfrihed, da Natanael scorede til 1-0 efter 16 minutter.
Matuidi fik dog udlignet for udeholdet efter 41 minutter. I anden halvleg vågnede Cavani op til dåd.
Angriberen scorede først i det 56. minut og siden hen i det 60. minut. Der blev ikke scoret mere i kampen, som dermed endte 3-1 til PSG.
Moti brændte desuden straffespark i det 59. minut, hvorefter Cavani altså løb op og scorede minuttet efter.
PSG ligger på førstepladsen i gruppe med fire point efter to kampe. Ludogorets ligger på tredjepladsen med et point.
Arsenal 2-0 FC Basel
Arsenal kom planmæssigt foran efter bare syv minutter. Walcott scorede målet. Og i det 26. minut slog han fast, at han er i storform.
Alexis Sanchez, der også var oplægger til det første mål, afleverede til Walcott, der lukkede kampen med scoringen til 2-0.
I anden halvleg blev der ikke scoret yderligere.
Arsenal ligger på andenpladsen med fire point og en målscorer på 3-1. Basel ligger på sidstepladsen med et point.
Gruppe B:
Napoli 4-2 Benfica
Napoli tog hjemme imod Benfica. De fik en dårlig start på kampen, da forsvareren Albiol måtte udskiftes med en skade efter bare 11 minutter. Maksimovic afløste ham.
Det var dog ikke noget, der lod til at præge hjemmeholdet. I det 20. minut scorede Hamsik til 1-0. I andel halvleg scorede Mertens efter 51 minutter, Milik på straffe efter 54 minutter, mens Mertens igen scorede i det 58. minut. Altså syv hæsblæsende minutter.
Benfica kom dog tilbage i opgøret. Guedes scorede til 4-1 efter 70 minutter, mens Salvio scorede til 4-2 i det 86. minut.
Der blev dog ikke scoret mere, og Napoli vandt derfor med 4-2.
Napoli topper gruppe B med seks point, mens Benfica ligger på sidstepladsen med et point.
Besiktas 1-1 Dynamo Kiev
Efter 29 minutter kunne hjemmeholdets Quaresma score til 1-0. Gæsterne svarede dog igen.
I det 62. minut blev Tsygankov indskiftet for Kiev, og bare tre minutter senere havde han scoret til 1-1, som også blev kampens slutresultat.
Besiktas ligger nummer 2 med 2 point, mens Kiev ligger nummer 3 med 1 point.
Gruppe C:
Mönchengladbach 1-2 FC Barcelona
Mönchengladbach fik hjemme besøg af FC Barcelona, men tyskerne lod sig ikke mærke af at de mødte et klassemandskab, hvor Messi dog ikke var med, grundet sin skade.
Efter 34 minutter kunne Thorgan Hazard, lillebror til Eden, score til 1-0. Først halvvejs inde i anden halvleg fik Barca udlignet.
Indskiftede Turan scorede til 1-1 i det 65. minut, mens Pique i det 74. minut sikrede Barca alle tre point.
FC Barcelona ligger på førstepladsen i gruppen med seks point efter to kampe. Gladbach ligger på sidstepladsen med 0 point.
Celtic 3-3 Manchester City
Celtic fik en flot start, da Dembele scorede efter bare tre minutter. I det 12. minut fik Manchester dog udlignet.
Efter 20 minutters selv lavede Sterling selvmål, mens han dog otte minutter senere fik scoret i den rigtige ende til 2-2.
I anden halvleg åbnede Dembele igen med en scoring efter 47 minutter, mens Nolito scorede til 3-3 i det 55. minut. Der blev ikke scoret mere i opgøret, der altså endte 3-3.
Man. City ligger på andenpladsen med fire point, mens Celtic har tredjepladsen med et point.
Gruppe D:
Atletico Madrid 1-0 Bayern München
Atletico Madrid har i sandhed et fort på Estadio Vicente Calderón. Det beviste de også onsdag aften.
Efter 35 minutter scorede Carrasco til 1-0 efter oplæg af sin franske holdkammerat, Griezmann.
Bayern vandt på boldbesiddelse med 63 % mod 37 %, men det er som bekendt kun målene, der tæller i sidste ende.
Tyskerne fik dog aldrig scoret, og dermed hentede Atletico en flot sejr, selvom de ikke var favoritter.
Atletico ligger nu nummer et i gruppen med seks point efter to kampe. Bayern ligger på andenpladsen med tre point.
FK Rostov 2-2 PSV Eindhoven
FK Rostov åbnede kampen med en scoring efter otte minutter. Poloz scorede. PSV svarede dog igen bare seks minutter efter på mål af Propper.
Polez fik dog atter bragt værterne foran, da han scorede i det 37. minut. I de døende sekunder af første halvlegs overtid, fik de Jong udlignet til 2-2.
PSV havde mulighed for at bringe sig foran med 3-2 efter 57 minutters spil, men Propper brændte straffesparket.
Der blev ikke scoret mere i kampen, og dermed måtte de dele i porten.
PSV og FK Rostov har derfor begge et point efter to spillerunder. PSV ligger på tredjepladsen, grundet en bedre målscorer.