Champions League-storklubben Arsenal kan miste deres manager til sommer, idet spanske Mikel Arteta angiveligt overvejer at forlade London-klubben.
For få dage siden annoncerede Jürgen Klopp, at han stopper i Liverpool til sommer, og kort efter kom FC Barcelona-cheftræner Xavi med samme melding.
Og nu kan endnu en storklub snart miste deres manager.
Det drejer sig om Arsenal, for ifølge Sport er han i overvejelser om at tage afsked med The Gunners efter denne sæson.
Den spanske avis beretter således, at Arteta overvejer muligheden for at stoppe i klubben i utide.
Spanieren skulle allerede have talt med folk i Arsenal om muligheden, og han er da også blevet sat i forbindelse med Barca-jobbet.
Mikel Arteta har lige nu en kontrakt med den engelske storklub, der løber frem til sommeren 2025.
Arsenal gik på overbevisende vis videre fra gruppespillet i Champions League, og nu venter FC Porto i ottendedelsfinalerne.