Real Madrid-cheftræner Carlo Ancelotti fortæller, at verdensstjernen Kylian Mbappé er nede i øjeblikket, men at han også er motiveret og ser fremad.
Real Madrid er inde i en skuffende periode, og det kører heller ikke helt på skinner for stjerneangriberen Kylian Mbappé.
Mbappé er heller ikke blevet udtaget til det franske landshold, og det blev Real-cheftræner Carlo Ancelotti spurgt til på et pressemøde forud for weekendens kamp mod Osasuna.
“Jeg har ikke talt med ham (Deschamps, red.), og jeg vil ikke tale om det franske landshold,” udtalte Ancelotti til den fremmødte presse og fortsatte:
“Jeg har ingen ret til at dømme hans beslutninger, og vi må bare acceptere dem. Mbappé har det fint, men er nede lige nu – ligesom alle andre. Han er dog stadig motiveret og ser fremad,” lød det fra Real-bossen.
25-årige Kylian Mbappé har scoret otte mål og lavet to assists i 15 kampe for Real Madrid.