AaB’s cheftræner, Kent Nielsen, er ærgerlig over, at holdet ikke formåede at score mod Dinamo Zagreb, trods flere gode muligheder.
AaB led onsdag aften et 1-0-nederlag til Dinamo Zagreb. Danskerne havde ellers flere gode muligheder for at bringe sig på måltavlen.
De manglende mål ærgrer cheftræner Kent Nielsen.
“Det er lidt deja-vu agtigt forstået på den måde, at det er klassisk europæisk fodbold. Det var et tæt opgør, og så er der nogle gange en tendens til, at dem, der har lidt erfaring, der afgør kampen,” siger AaB-træneren til TV 2 Sporten, og han uddyber:
“Målt på muligheder, hvis vi ser bort fra de sidste fem-syv minutter, hvor de får en del omstillingsmuligheder, er det et lige opgør og vi har vel lige mange gode forsøg.”
“Vi burde have scoret i dag, men fik ikke gjort det, og de får en kvalitetsafslutning, som et eller andet sted får afgjort denne her kamp.”
“i fik spillet kampen rigtigt, og når vi fik sat nogle ting sammen rent spillemæssigt, kunne vi også godt gøre ondt på dem.”